Velkommen til Basketballklubben Esbjerg
NYHEDER

Januar 2010
› HJUN Kamp d. 30.01
› HYNG Kamp d. 24.01
› Esbjerg CUP 2010
› HYNG Kamp d. 17.01
› LIMFJORDSCUP referat

10. februar 2010
HJUN vs Fredericia

Dunk, Alley’oop og Trommeslager...

En kold lørdag formiddag i februar, drog 3 biler fyldt med HJUN-spillere afsted fra Esbjerg. Dagens opgør stod mellem et oplagt Esbjerg-hold og et altid aggressivt Fredericia-mandskab, og skulle vise sig at blive en oplevelse med megen spænding de to hold imellem, samt en del tvivlsomme dommerkendelser.

– Det danske håndboldlandshold skulle spille for en femteplads ved EM, vi; for en kortvarig 1.plads i JHM-rækken.
Kampen startede godt med vores store nr 15’s første kamp-dunk i karrieren, samt et lækkert alley’oop spil til vores hurtige 5’er.

Frem til et godt stykke ind i 3. periode sad vi sikkert på kampen, og en lidt heldig bank-3’er fra vores nr 7 havde heller ikke gjort sagen værre.

Tingene begyndte dog at ændre sig i slutningen af 3. periode, ikke fordi Fredericia-spillerne blev bedre, men fordi vi spillede dårligere og dårligere.

Årsagen til vores forringelse i spillet var ikke at finde i selve kampen, men deriomod på sidelinjen, i form af en tilskuer, der på en eller anden vis havde fået fat i en stortromme med medfølgende trommestikker. Trommeslageren trommede løs resten af kampen, trods klager fra både Esbjerg-trænere og andre tilskuere – Den sidste del af kampen var et stort rod for os! Hver gang vi var i boldbessidelse lød slag fra fra trommeslageren, der var så højlydte at hverken spillere eller trænere var i stand til at kommunikere med hinanden. Især ved vores straffekast var trommeslageren barsk, og endte med at være hovedårsagen til at vi desværre måtte ende kampen med 8/24 ramte straffe.

På trods af råd og afslapnings- og udelukkelsesøvelser fra Esbjergs kvindelige træner gik den evindelige larm fra stortrommen Esbjerg-spillerne så meget på at vi endte med at få barberet et 14-points forspring ned til 3 point i 4 periode, inklusiv 4 straffe i streg fra Fredericias nr. 10, grundet fejl og teknisk fejl til Esbjergs nummer 15 i samme angreb. Stærkt af en junior-spiller at sætte 4 så vigtige straffe uden at blinke.

Med 4 minutter tilbage så det ud til at vi igen havde fået overtaget kampen. Vi var oppe med 6 og i angreb – nr. 15 angreb kurven, men blev fra siden på brutal vis stoppet af en Fredericia-spiller. Vi var alle klar til at se 2 straffe, men dommeren strækker armen frem og dømmer angrebsfejl; 5. fejl til 15, og han måtte sætte sig til rette på bænken.

Vi vidste at hvis den her sejr skulle hjem, så måtte alle Esbjerg-spillere på banen og bænken steppe up nu!
De sidste 3 minutter af kampen var ikke velspillede fra nogen sider, og slet ikke kønne, men noget af det mest intense basketball jeg længe har set. Med 3 af de vigtigste rebounds i sin ”basket-karriere” hjalp vores nr. 13 til at sikre en smal men fortjent sejr på 5 point – 43-48.

/Asger


27. januar 2010
HYNG vs EVN2

Endnu en søndag morgen, endnu en Esbjergensisk herre-ynglinge kamp, som det ældgamle ordsprog siger.

Vi skulle møde EVN2, et hold som vi tabte med 10 til i efteråret, men dog havde spillet en fornuftig kamp imod på deres fynske betongulve en våd torsdag novemberaften.

De mødte op 6, så strategien var at spille aggressivt i angrebet og få trukket nogle fejl. Det lykkedes ret godt i første halvleg mod deres mand-mand forsvar, desværre manglede skarpheden på vores straffe, og til tider også på vores lay-ups.

I anden halvleg fik piben en anden lyd, da de skiftede til zone forsvar, og hurtigt bragte sig foran med 7, da vi ikke havde held med vores outside shots, og den generelle angrebslyst punkterede.

Det blev der heldigvis rettet op på, og vi havde selv succes med et zoneforsvar, der til tider lukkede ned for insidespillet, men til gengæld kun få gange tillod deres to skytter frie skud. Igennem hele anden halvleg bølgede føringen således frem og tilbage i en meget lavt scorende affære der i sidste ende faldt ud til Esbjergs fordel.

/Emil


18. januar 2010
Esbjerg CUP 2010

Som annonceret er invitationen til Esbjerg CUP lagt på hjemmesiden (hent den på forsiden) - og en teaser til årets tema ligeledes lagt på. det vil i løbet af ganske kort tid være muligt på hjemmesiden at læse yderligere info og tilmelde sit hold - vi ved jo af erfaring man skal være i lidt god tid, så man ikke havner på ventelisten!

/Heiberg


18. januar 2010
YHM kamp d. 17. Januar

Vi tog hjemme i mod hvad vi troede var nedrykkere fra Mesterrækken, men det viste sig at være et ungt urutineret hold, som ikke havde fået synderligt meget kamptid i efteråret.

Vi satte os hurtigt på kampen, ved solidt forsvar i kampens start og dermed nogle hurtige fastbreakpoints. Som kampen skred frem, blev forsvarsspillet mindre og mindre interessant for de unge Esbjergspillere, som heller ikke havde for mange sejre i bagagen fra efterårssæsonen, og derfor tillod Fjordagers to kæmpemæssige spillere at dominere postspillet og få nogle lette scoringer.

Alt i alt en god indsats hvor samtlige spillere kom på tavlen, og fik en masse tid.
slutresultat: 89-35 i Esbjerg favør

/Emil


2. januar 2010
Limfjordscup 2009

Den 27/12 tog tre forventningsfulde Esbjerghold afsted fra Vestervangsskolen i den stolte hjemby. De næste 3 dage skulle tilbringes i et ildelugtende styrketræningslokale/ et lidt mere duftende computerrum, diverse haller rundt omkring i Lemvig og selvfølgelig i det altid udfordrende netværk af stævnebusser.

Første dag, havde vi ingen kampe, så vi nød en yderst underholdende åbningskamp der bød på det hele, fra hurtigløbende guards til buzzerbeaters og intens stemning omkring Bane 1. Aftenen stod på brætspil, cola og hele TO yatzyer.

De næste par dage valfartede holdene rundt til deres respektive kampe og dommerbordstjanser, hvor især Dame Ungsenior udmærkede sig ved at spille sig i A-række finalen efter en vanvittig semifinale mod den gamle ærkefjende Lemvig, godt støttet af adskillige ungdomspillere på sidelinjen, der overdøvede det lammeslået hjemmepublikum. Uheldigvis klarede de unge håbefulde Esbjergensiske herrehold sig ikke nær så flot som damerne, og måtte se sig slået af en række fysiske overlegne hold gang på gang i løbet af grundspillet og B-rækkeslutspillet. Dog var hjun overordentlig tæt at overraske et par gange.

Imellem kampe og pligter blev der heldigvis fundet tid til at nyde et kulinarisk los i skridtet i Lemvigs fineste køkken, som udnyttede hver en mulighed de fik til at fodre os med kål og kolde pasta. 
Finaledagen skulle til sidst nydes inden “Det Blå Lyn” skulle fragte os mod mere sydlige breddegrader om eftermiddagen. Og det blev den!

Pigerne spillede en flot finale mod et yderst velspillende Lokomotief Rijswik hold, der desværre må siges at være lige et nummer bedre, men damerne havde stor glæde af kampen, der udfoldede sig foran en fyldt hal, og endnu mere fyldt madkø. Denne resulterede da også i flere spillere ikke kunne nyde kål den dag.

Billeder fra stævnet kan ses på Lokomotief Rijswijjks hjemmeside (klik her)

Emil

Heiberg Grafisk