Måske all times, men i hvert fald sæsonens hidtil mest spændende kamp!!!

Det var på forhånd ikke til vores fordel at skulle køre til Århus en fredag aften inden vinterferien for at spille kamp kl 19 mod det hold, som på daværende tidspunkt lå nummer 1 i vores række. Ikke fordi spillerne tænkte alt for meget over det, men det er senere hen kommet frem, at Morten (head coach) havde forventet en rigtig træls kamp. Det kunne også nemt have endt sådan, når man kun kommer af sted med 1 guard, 2 forwards og 4 centere, men de ord fik han alligevel lov at sluge godt og grundigt igen!

1. periode:
Vi kommer rigtig godt fra start. Alt hvad vi forsøger lykkes, og vi har et exceptionelt godt flow i vores spil. Vi spiller os overraskende let ud af Skovbakkens pres – dermed ikke sagt at de ikke dækkede godt pres, vi spillede bare et bedre og mere velovervejet press break mod dem. Der var plads til uortodokse metoder, og vi var meget frie og løsslupne i vores spil. Det kom vidst lidt bag på os, at vi gik ind til 2. periode med en føring på 9 points.

2. periode:
Vi har en lille smule startvanskeligheder, og Skovbakken kommer for alvor tæt på os, men vi tager os sammen og rykker fra igen. Stadig bibeholder vi det rolige tempo og kølige overblik, hvilket er skyld i, at vi går til pause med en føring på 10 points.

3. periode:
Vi havde i pausen aftalt, at vi skulle ind og holde et godt tempo, for selvom vi kun var 7, var der stadig masser af kræfter at tære på. Vi havde samtidig talt om, at vi ikke måtte stå på hælene fordi, vi nu var uventet foran, for så ville Skovbakken helt sikkert æde os.

Vi begynder helt katastrofalt! Vi har nogle kæmpe misforståelser indbyrdes med hvem der dækker hvem, og det virker mildest talt uprofessionelt! Der bliver råbt og skreget på hinanden, og Skovbakken udnytter situationen til at æde vores forspring. Morten tager en frustreret timeout efter 3 min., og han er rasende! Vi har brudt alle aftaler, og vi fik en fortjent røvfuld. Efter timeout’en tager vi os sammen og får et lille forspring igen, men Skovbakken har for alvor fået blod på tanden efter at se vores kollaps, så vi ligger tæt resten af 3 periode.

4. periode:
Vi er stadig rystede over hvad der skete i 3. periode, og det kan ses på vores spil. Vi er virkelig låste og krampagtige, men formår alligevel at komme til scoringer. Vi ligger utrolig tæt med Skovbakken, og der bliver scoret i hvert angreb i hver ende af banen. Så pludselig kollapser vi igen. Katrine må gå fra banen med voldsom kvalme og opkastnings fornemmelse, Ninna har forladt hallen og ingen ved hvorfor(hun kommer dog tilbage i de sidste minutter af kampen), men vi står nu 1 forward og 4 centere på banen, og Skovbakken har lige taget føringen 5 min. før tid. Det ser håbløst ud, men vi kæmper som et hold og står sammen, selvom frustrationen og nederlaget var begyndt at kunne anes i vores øjne. Så pludselig kommer der en fandenivoldskhed over os, og vi kæmper til det sidste. Laura slider sig igennem deres til tider brutale forsvar og 8 sekunder før tid, scorer hun til 88-87. Der bliver fløjtet, og der er en del tumult mht. hvem der har kaldt timeout. Morten kan ikke få den og vil heller ikke have den, men Skovbakkens træner tager den heller ikke?! Han har 8 sek. til at angribe vores kurv og score for at vinde… Et kaotisk angreb begynder fra Skovbakkens baglinje, vi må for alt i verden ikke fejle dem, da det vil betyde, at de kommer til straffelinjen, fordi vi har holdfejl. Skovbakken stresser, de ved hvor umanerlig vigtigt det er, at de scorer nu, de fumler med bolden, kommer til skud, men vi gætter på at nerverne spiller ind, for skuddet bliver ikke taget. Det hele ender i noget fumlen med bolden og lidt bryde kamp, men slutfløjtet lyder og vi kan kalde os vindere!

Jublen var stor og der blev også fældet et par tårer!!! Forestil jer at have kørt med os hjem i bilerne på det tidspunkt! Ubeskriveligt!...

Mette H.