Limfjordscup 2009 Den 27/12 tog tre forventningsfulde Esbjerghold afsted fra Vestervangsskolen i den stolte hjemby. De næste 3 dage skulle tilbringes i et ildelugtende styrketræningslokale/ et lidt mere duftende computerrum, diverse haller rundt omkring i Lemvig og selvfølgelig i det altid udfordrende netværk af stævnebusser. Første dag, havde vi ingen kampe, så vi nød en yderst underholdende åbningskamp der bød på det hele, fra hurtigløbende guards til buzzerbeaters og intens stemning omkring Bane 1. Aftenen stod på brætspil, cola og hele TO yatzyer. De næste par dage valfartede holdene rundt til deres respektive kampe og dommerbordstjanser, hvor især Dame Ungsenior udmærkede sig ved at spille sig i A-række finalen efter en vanvittig semifinale mod den gamle ærkefjende Lemvig, godt støttet af adskillige ungdomspillere på sidelinjen, der overdøvede det lammeslået hjemmepublikum. Uheldigvis klarede de unge håbefulde Esbjergensiske herrehold sig ikke nær så flot som damerne, og måtte se sig slået af en række fysiske overlegne hold gang på gang i løbet af grundspillet og B-rækkeslutspillet. Dog var hjun overordentlig tæt at overraske et par gange. Billeder fra stævnet kan ses på Lokomotief Rijswijjks hjemmeside (klik her) Emil |