Efter kampen den foregående weekend, hvor vi led et nederlag til AUS på 54-58 havde alle blod på tanden for, at vi skulle ind og vise hvad vi kunne og spille en god kamp mod Ålborg som ligger nr. 3 i rækken.
1. Periode.
Selvom alle var klar fra start, starter vi tøvende. Der er ingen af os der tager initiativ og vi har flere ting vi skal have justeret hvis vi skal have gang i vores spil. Vi får rejst os, og efter at have været bagud henter vi dem i slutningen af perioden, som ender 12-12.
2. Periode.
I løbet af pausen falder vores koncentration tilbage til hvad den var i starten af kampen. Vi starter febrilske, skuddene er vi ikke heldige med, og vores angreb mod kurven udeblev. Vi får igen samlet os, og går fra en stilling på 22-28 til en føring på 35-30 på de sidste to minutter, hvilket bl.a. skyldes Mette Carlsens to tre point scoringer i slutningen af periode. Efter en sådan slutspurt går vi til pause med hovederne oppe mens Ålborg hænger lidt med mulen.
I pausen snakker vi om at vi skal blive ved med at løbe med dem, da de er ved at være trætte og vi føler os friske. Selvom vi vidste den næste halvleg ville blive hård.
3. Periode.
Som i to andre periode tager det et par minutter på banen før vi rigtig kom i gang. Vi presser fortsat Ålborg på hele banen og det slider mere på dem end os. På trods af nogle dårlige afleveringer og et par turnovers fra vores side holdte alle mand hoved koldt og vi vinder perioden: 14-9. På vej mod sidste periode har vi en føring på 49-41.
4. Periode.
Alle var på dette tidspunkt opsat til at de sidste kræfter skulle bruges til at hive sejren hjem. De første tre minutter taber vi dog 6-2. Men vi vedligeholder koncentrationen, vi får sat fødderne rigtigt inden vi sender vores skud af sted, hvilket resulterede i de gik i og mens vi samtidig blev ved med at ligge et konstant hårdt pres på Ålborg går de til sidst døde. Så de syv sidste minutter vinder vi fortjent 20-0.
Ålborg må derfor tage hjem med et nederlag på 47-71. En kamp vi vinder fordi vi bliver ved med at stå sammen som hold, og bliver ved med at arbejde med det vi ved vi kan.
Topscorer i kampen bliver Mette Carlsen og Laura Stidsholt med hver 25 point.
|